Links i Google Docs
Når man deler et Google Docs-dokument via link, kan man ændre en smule ved linkets indhold for at ændre, hvordan modtagerens computer håndterer linket
Et dokument skal altid være delt med modtageren, for at følgende virker.
I alle tilfælde skal man ændre ved den linktekst, som man sender. Linkteksten kan kopieres fra omnifeltet i toppen af browseren eller hentes ved at trykke Del > Kopier link.
Dette dokument har følgende linktekst:
https://docs.google.com/document/d/1hvL[…]gGM/edit?usp=sharing
For at ændre, hvordan modtageren ser dokumentet, skal man ændre den understregede del af linkteksten
Preview
Hvis modtageren udelukkende skal læse dokumentets indhold og ikke tage stilling til, at det er et interaktiv dokument, kan preview bruges. Erstat den understregede del af linkteksten med “preview”. Her er resultatet:
https://docs.google.com/document/d/1hvL[…]gGM/preview
Copy
Hvis modtageren skal oprette en kopi på sit eget drev, kan copy bruges. Det kræver, at modtageren har læserettigheder, men ikke skriverettigheder. Erstat den understregede del af linkteksten med “copy”. Hermed resultat:
https://docs.google.com/document/d/1hvL[…]gGM/copy
Eksporter
Hvis du bare vil sende modtageren en PDF-version af dokumentet, kan du bruge eksporter. Så vil linket altid lede til den seneste version af dokumentet. Det kræver, at modtageren har læserettigheder, men ikke skriverettigheder. Erstat den understregede del af linkteksten med “export?format=pdf”. Hermed resultat:
https://docs.google.com/document/d/1hvL[…]gGM/export?format=pdf