Skip to main content
Skip table of contents

Prøvevejledning til Munkekærskolens elever

Inden prøven

Genstart din computer

Det er altid en god idé at genstarte din computer, inden prøven går i gang. På den måde sikrer du, at den starter fra en frisk, og at der ikke er nogle gamle problemer, der stadig ligger og forstyrrer. 

Slå notifikationer fra

Hvis der popper en besked op på din skærm under prøven, tæller det som forbudt kommunikation, selvom du ikke selv gjorde noget for at få den frem. Husk at slå dem fra! Læs mere her

Slå lyd fra

Der er elever hele vejen rundt om dig, der bliver forstyrret, hvis din computer skulle sige en uønsket lyd under prøven. Få hovedtelefoner i og sørg for, at computerens højttalere ikke siger noget.

Hovedtelefoner i

Ved nogle af prøverne skal der bruges hovedtelefoner, som du selv skal medbringe hjemmefra. Find dem frem, inden prøven starter, så du er forberedt. Lån et par, hvis du har glemt.

Brug Google Chrome

Prøvematerialet er lavet til at køre bedst i Google Chrome. Sørg for, at du er klar til at åbne alle relevante sider i Google Chrome. 

Prøvestart

Google Classroom

Til de fleste prøver er der oprettet et classroom. Gå til classroom.google.com og skriv koden, som gives ved prøvestart. Brug eventuelt vejledningen efter behov

Testogprøver.dk

Til nogle prøver bruges testogprøver.dk. Hvis det er tilfældet, er det en god idé at have siden klar inden prøvestart

Skabelon

Til nogle prøver skal der laves et dokument, som skal afleveres. Dokumentet skal indeholde mange forskellige oplysninger. Brug skabelonen for at huske at få det hele med. Skabelonen vil altid ligge i relevante classrooms, hvorfra man nemt kan oprette en kopi til at skrive i.

Prøveslut

Eksporter som PDF

  • hvis nødvendigt

Hvis du har arbejdet i Word eller lignende, skal opgaven eksporteres til PDF, før der afleveres i classroom og printes. Her er vejledning.

Print

  • hvis nødvendigt

Undervejs har du mulighed for at printe for at kunne læse korrektur. Når du er færdig med at skrive på opgaven, skal den printes i to eksemplarer og afleveres. Se eventuelt vejledning i at printe her.

Aflever i Classroom

  • hvis nødvendigt

Ud over at printe afleverer du dit dokument i Google Classroom. Vejledning findes her.

Problemer

Hvis du oplever problemer, kan du: 

Genindlæse siden

Ofte hjælper det at genindlæse en hjemmeside, hvis den ikke virker. Giv det et skud, hvis du skulle løbe ind i problemer

Række hånden op

Der går tilsynsførende og IT-personale rundt under prøven. Ræk hånden op for at få hjælp af én af dem. Husk, at faglige spørgsmål ikke må besvares. 

JavaScript errors detected

Please note, these errors can depend on your browser setup.

If this problem persists, please contact our support.