Aputure lamper på biblioteket
På biblioteket er der et kit bestående af 4 lamper, en kuffert til opbevaring og opladning, og en taske med tilbehør.
Lamperne fikseres magnetisk og oplader i kufferten. Når de er fuldt opladt, kan de holde 2-10 timer afhængigt af brug. Ved hver lampe er en lille indikator, som bliver rød, når lampen oplades og grøn, når den er fuldt opladt.
På siden af hver lampe findes to knapper; En tænd/sluk-knap og et hjul, som styrer lyset. Hjulet kan roteres eller trykkes ned. Rotér hjulet for at scrolle eller justere og tryk det ned for at vælge. Hold hjulet nede i 2 sekunder for at gå til menuen, hvor man kan vælge, hvilken mode lampen skal være i. Her er de relevante modes:
Mode | Funktion |
|---|---|
CCT | Hvidt lys. Farvetemperatur og intensitet kan justeres. |
HSI | Farvet lys. HUE indstiller farven, SAT indstiller forholdet mellem ren farve og hvidt lys, og INT skruer op og ned for intensitet. |
FX | Vælg mellem en række effekter. Ved hver effekt kan intensiteten justeres. |



