Skip to main content
Skip table of contents

Brug af mikrofon fra Jabra i Teams

I forbindelse med fjernundervisning på Vemmedrupskolen er der i nogle tilfælde brug for en mikrofon, som uden problemer kan opfange, hvad alle klassens elever siger. Til det formål har vi købt 5 stk Jabra Speak 510 ind. Hermed en kort vejledning i, hvordan de bruges. Husk, at du altid kan skrive til IT-support på Intra for at få hjælp.

Tænd/Sluk og oplad mikrofonen

Hvis ingen af de små LED-lamper på oversiden af mikrofonen lyser, er det fordi den er slukket. Sørg for, at den ikke er tilsluttet via USB, før du tænder den. Tryk let på tænd-ikonet i et par sekunder for at tænde den og giv den et øjeblik til at starte op. Hvis den allerede er forbundet til en computer, vil den sige “Smartphone connected”, selvom det er en computer, der er forbundet. Hvis ikke, følg nedenstående trin for at forbinde den.

Når mikrofonen ikke bruges, skal den slukkes. Det gøres ved at trykke på tænd knappen i et par sekunder på overfladen af den. En lille animation vises, og mikrofonen slukkes. 

Når mikrofonen ikke bruges, er det en god idé at oplade den. Det gøres via et lille USB-kabel, som er snoet rundt om dens base. Tilslut dette kabel til en computer eller oplader og lad den stå sådan, indtil den skal bruges igen.

Opret forbindelse til mikrofonen via Bluetooth

Gå til computerens bluetooth-indstillinger ved at finde det lille bluetooth-ikon på process-linjen nederst på skærmen. Tryk på ikonet og vælg “Tilføj en Bluetooth-enhed”. Hvis det ikke umiddelbart viser sig, kan det være, at det gemmer sig bag den opadgående pil.

Hvis Bluetooth er slået fra, skal det tændes. Det gøres via skifteren i toppen af siden. 

Når Bluetooth er tændt, tryk på + ikonet øverst på siden

Vælg “Bluetooth” i listen over valgmulighederne

Computeren vil nu søge efter en bluetooth-enhed, som kan tilsluttes. Når den står og leder, skal du få mikrofonen til at gøre sig synlig. Hvis mikrofonen ikke har været forbundet til en computer før, vil den med det samme begynde at lede efter en enhed, og den blå bluetooth-lampe vil blinke blåt, så snart den tændes. Hvis lampen lyser konstant, skal bluetooth-ikonet holdes nede i 5-sekunder, hvilket får den til at søge efter en ny enhed.

Efter et par sekunder vil “Jabra SPEAK 510 USB” dukke op i oversigten over enheder. Tryk på den og vent, til der står “Enheden er klar til brug!”

Hvis computeren i forvejen har været forbundet til mikrofonen, vil man kunne finde den i listen over enheder. I det tilfælde kan man trykke “Opret forbindelse”.

Vælg den rigtige mikrofon i Teams

Når du deltager i et opkald, vil denne boks dukke op. Tryk på de 3 prikker og vælg “Vis enhedsindstillinger”.

I menuen, der dukker op til højre i billedet, kan du indstille, hvilken højttaler og mikrofon, der skal bruges. Højttaleren skal i de fleste tilfælde være “Højtaler/Hovedtelefoner”, men det er også mulighed at få mikrofonen til at spille lyden fra opkaldet. 

Mikrofonen skal være “Headset (Jabra SPEAK 510 USB Hands-free)”. I nogle tilfælde vises den ikke i udgangspunktet, når man forsøger at indstille mikrofonen. Det er oftest, fordi man skal scrolle lidt ned. Det kan gøres via piletasterne eller via musen.

JavaScript errors detected

Please note, these errors can depend on your browser setup.

If this problem persists, please contact our support.