Eksterne deltagere i Teams
Man behøver ikke at være ansat eller elev på skolen for at kunne deltage i et virtuelt møde i Teams. Det kan for eksempel lade sig gøre at invitere forældre til virtuelle forældremøder.
Som ekstern deltager kan man følge denne vejledning for at få hjælp til at deltage i et møde. Nedenfor vises, hvordan man inviterer eksterne deltagere
Inviter til et igangværende møde
Hvis du allerede deltager i et møde, kan du invitere eksterne deltagere ved at trykke på Deltagere-knappen i et opkald:
Til højre i vinduet vil der dukke en bjælke op. Tryk på knappen i øverste, højre side af bjælken
Teams vil nu kopiere noget tekst til din udklipsholder. Indsæt denne tekst i Aula eller i en mail for at invitere forældrene til mødet. Her er en vejledning til forældre i at deltage i et møde. Husk, at de skal lukkes ind i mødet, se mere her
Inviter til et fremtidigt møde
Når man opretter et møde, kan vælge at invitere eksterne deltagere via mail. Hvis en deltager vil inviteres via mail, kan denne funktion bruges. Hvis en deltager vil inviteres via Aula, skal der hentes et link, som kan indsættes i en besked. Det gøres ved kortvarigt at deltage i det fremtidige møde og følge ovenstående punkt i vejledningen. Bemærk, at der skal være mindst 2 deltagere i et fremtidigt møde, for at man kan deltage på forhånd.
Accepter eksterne deltagere
En ekstern deltager bliver ikke lukket ind i et møde, før du giver dem adgang. Når de anmoder om adgang, vil der dukke en lille rød boble op ved Deltagere-knappen. Tryk på den.
I bjælken til højre vil der være mulighed for at acceptere de eksterne deltagere.