Google Takeout: Gem indhold fra din Google-Konto
Hvis du vil have data ud af OneDrive, se denne vejledning
Opret eksport
Gå til takeout.google.com og kontroller, at du er logget ind med din @kskole.dk-konto.
Tryk Fravælg alle, så du kan nøjes med at hente de data, du skal bruge.
Gennemgå listen over data. Relevante punkter kunne være:

Når de relevante filer er valgt, tryk på Næste trin i bunden af siden.
Standardindstillingerne for eksport fungerer fint i de fleste tilfælde; Lad hyppigheden være én gang, filtypen være .zip og størrelsen 2gb. Hvis du vil have lagt dine filer direkte over i Dit private Drev, Dropbox, OneDrive eller Box, kan du vælge dem under Leveringsmetode. Se evt. overskriften Eksporter til drev
Tryk på Opret eksport i bunden af siden.
Der kan gå lang tid, før eksporten er klar til download. Jo flere punkter, du har valgt, jo længere tid vil det tage. Du vil modtage en mail, når den er klar, og ellers kan man undersøge status ved at trykke på Administrer eksporter i toppen af takeout.google.com efter at have oprettet én eller flere.
Når eksporten er færdig, kan den downloades og åbnes via Download-knappen i menuen til at administrere eksporter. Alternativt kan man bruge linket i den mail, man modtager.
Vælg filer fra Drev
Hvis du ikke vil have alle filer fra dit drev med, kan du vælge nogle af dem fra. Tilvælg Drev i oversigten.
Tryk på Alle Drev-data medtages
Fravælg Inkluder alle filer og mapper i drev
Nu kan du fra- og tilvælge enkelte mapper i dit drev.
Eksporter til drev
Hvis du vil have lagt filerne direkte over i dit drev, kan du under Leveringsmetode vælge Føj til Drev
Når din eksport er færdig, vil den dukke op i listen under Administrer eksporter
Hvis du har valgt leveringsmetoden Føj til Drev, vil der dukke en Åbn i Drev-knap op ved din eksport.
Knappen vil åbne din .zip-fil i dit @kskole.dk-drev. Herfra kan du dele den, som du vil. Husk, at den også forsvinder, når din konto lukker. Hvis du deler den med din private konto, skal du oprette en kopi af den på din private konto. Det gøres sådan:
Kontroller, at du har delt .zip-filen med din private konto. Gå til dit private drev og vælg Delt med mig
Find den relevante fil og højreklik på den og vælg Lav en kopi.
Din backup vil nu ligge som en .zip-fil på dit private drev